Hvad går Platons hulelignelse ud på?

Hulelignelsen findes i Platons værk Staten og illustrerer hans syn på erkendelse og virkelighed.

Forestil dig nogle fanger, der har siddet lænket i en hule hele livet med ansigtet mod en væg. Bag dem brænder et bål, og mellem bål og fanger bæres genstande forbi, så der kastes skygger på væggen. Fangerne ser kun skyggerne og tror, at skyggerne er virkeligheden, fordi de aldrig har set andet.

Hvis en fange slipper fri og kommer ud af hulen, blændes han først af sollyset, men opdager efterhånden de virkelige ting og til sidst solen selv. Når han vender tilbage for at fortælle de andre, vil de ikke tro ham.

• Skyggerne står for sanseverdenen, som ifølge Platon kun er et afglans af det virkelige.
• Verden uden for hulen står for ideernes verden, den sande viden.
• Solen symboliserer det godes idé, den højeste erkendelse.

Lignelsen handler altså om, at sand viden kræver, at man bevæger sig fra sansning til fornuft. En tutor kan hjælpe, hvis du vil dykke dybere ned i Platons idélære.